Opdagede disse spor fra råvildt da jeg var ude på biotopen.
Her ses hannen som kaldes råbukken. Bukkens gevir kaldes opsats og vokser frem i bast i løbet af vinterhalvåret. Basten fejes af i løbet af foråret og den kaster geviret igen i efteråret.
Råbukken en meget territoriehævdende når den er i brunst.
Her ses hunnen som kaldes en rå, råen har i modsætning til andre hjortearter forlænget drægtighed dvs. at fosteret kort efter parringstiden i august har et hvile stadium indtil januar. Herefter udvikles fosteret normalt. Råen føder første gang som 2 årig, hvor lammene kommer til verden i maj/juni. De fleste føder 2 lam (men antallet 1-4 kan forekomme).
Både bukken og råen kendetegnes ved at ryglinjen er buet og at bagbenene er længere end forbenene. Om sommeren er pelsen rødbrun og om vinteren mere grålig med lys aftegning foran på halsen.
De holder til i småskove og i udkanten af større skove hvor der er let adgang til dyrkede marker. De er aktive både dag og nat dog især omkring solnedgang og solopgang. De lever af både vilde og dyrkede planter.
(Information og billeder af rå samt buk er fra " Vildt & Jagt i Danmark" af Danmarks Jægerforbund Udgave 3 2008)
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar