Mariehønen evigglad....

Forleden da jeg besøgte biotopen, mødte jeg disse to mariehøns. De har begge to  7 pletter og er derfor den mest velkendte art i Danmark. Disse små størrelser lever af bladlus. (naturguide.dk)

Havde jeg nu haft en flok børn med den dag jeg mødte mariehønen, ville jeg helt klart have sunget sangen "Mariehønen evigglad" med dem.

Sang er en god form for fællesskab, da det at synge, er med til at  styrke sprogstimulering og indlæringsevnen. Igennem sang kan børnene fantasere og bearbejde oplevelser. De får også stimuleret deres motoriske og rytmiske sanser.  At synge er et vigtigt pædagogisk redskab  når man arbejder med børn. (babybusiness.dk)

Tja og så bliver man glad af at synge....

 

Gang i myretuen

Så kom myrene i forårs humør, bemærk også fuglenes sang i baggrunden. 

Spor fra råvildt på biotopen

Opdagede disse spor fra råvildt da jeg var ude på biotopen.

Her ses hannen som kaldes råbukken. Bukkens gevir kaldes opsats og vokser frem i bast i løbet af vinterhalvåret. Basten fejes af i løbet af foråret og den kaster geviret igen i efteråret.

Råbukken en meget territoriehævdende når den er i brunst.

Her ses hunnen som kaldes en rå, råen har i modsætning til andre hjortearter forlænget drægtighed dvs. at fosteret kort efter parringstiden i august har et hvile stadium indtil januar. Herefter udvikles fosteret normalt. Råen føder første gang som 2 årig, hvor lammene kommer til verden i maj/juni. De fleste føder 2 lam (men antallet 1-4 kan forekomme).

Både bukken og råen kendetegnes ved at ryglinjen er buet og at bagbenene er længere end forbenene. Om sommeren er pelsen rødbrun og om vinteren mere grålig med lys aftegning foran på halsen.

De holder til i småskove og i udkanten af større skove hvor der er let adgang til dyrkede marker. De er aktive både dag og nat dog især omkring solnedgang og solopgang. De lever af både vilde og dyrkede planter.

(Information og billeder af rå samt buk er fra " Vildt & Jagt i Danmark" af Danmarks Jægerforbund Udgave 3 2008)

Fjer fra en krage

Jeg fandt denne fjer på min biotop, og med hjælp fra min kæreste (der er jæger) fandt jeg ud af at den stammer fra en krage.
I danmark findes to racer, sortkragen og gråkragen. En voksen krage vejer ca. 400-600 g.  Sortkragen ligner en lille ravn, hvor gråkragen er grå på ryg og underside. I Syddanmark yngler begge racer og blandinger af disse. Ellers ses kun gråkragen som almindelig ynglefugl.  Kragen bygger rede i løv eller nåletræer, og de 4-6 æg ruges i 19 døgn. Kragen er næsten altædende, den æder b.la:

• Ådsler
• Fugleunger/æg
• Grønne plantedele
• Affald
• Korn
• Insekter mm. 

Gråkrage

          

Sortkrage


















(Information samt billeder er fra "Vildt & Jagt i Danmark" af Danmarks jægerforbund 3 udgave 2008)

Den døde spidsmus

Igår da jeg besøgte biotopen fandt jeg denne  døde spidsmus.

Spidsmusen  hører trods sit navn ikke til musene. Den hører til den dyregruppe der  kaldes insektædere (ligesom pindsvin og muldvarp) Der findes kun 3 arter af spidsmus i Danmark nemlig:

• Dværgspidsmusen (Danmarks mindste pattedyr)
• Almindelig spidsmus
• Vandspidsmus

Spidsmusen er meget aktiv da den altid er på jagt efter føde, det lever et skjult liv og forekommer næsten kun hvor der er høj vegetation. Vi hører spidsmusen mere end vi ser den, den er kendt for jævnligt at udstøde korte og hæse skrig. Af natur er den også ret aggressiv og territoriehævdende og spidsmusene skriger ofte når de møder hinanden.

Der er ikke ret mange rovdyr der æder spidsmusen da den lugter og smager grimt, alligevel er der mange dyr, især katten der slår den ihjel blot for at efterlade den, derfor findes der ofte mange døde spidsmus rundt omkring.
(www.naturguide.dk)